vísepinni
1. person (oftast barn) som vert beden om å gjere det eine og det andre; ofte lett å bede
2. låsfalle
1. Ungan lute jamt vère vísepinna.
2. Det æ helst'e om låsa i gamle dynna at mi tale om "vísepinnen".
- Ubunden form eintal
- vísepinni
- Bunden form eintal
-
vísepinnen
- Dativ eintal
-
vísepinnâ
- Ubunden form fleirtal
-
vísepinna
- Bunden form fleirtal
-
vísepinnan
- Dativ fleirtal
-
vísepinnó
- Registreringsgrunn
- Dialektord / uttrykk
- Ordklasse
- Substantiv
- Kjønn
- Hankjønn
- Emne
-
Personlege eigenskapar
, Hus
- Innlese av
- Gunhild Espetveit (2013)
Registrert: 22.08.2008
Oppdatert: 16.01.2013
Del
- Info for innlogga brukar:
-
- Kjelde:
- Knut K. Homme
- Registrert av:
-
Sigurd Brokke
(22.08.2008)
- Korrekturlese av:
-
Sigurd Brokke
(16.01.2013)
- Oppdatert av:
- Sigurd Brokke (14.04.2026)
- Intern kommentar:
- SB: 2: Bjarne Rysstad seier at OJR, gofa hans og Olav H. Rygnestad bruka ordet om "låsfalle" i eldre dør.